At skulle undvære sine børn

Min pige har selv taget selfie 😉

I weekenden skulle mor her luftes, og ja, det var tiltrængt, men det var virkelig hårdt, at være så meget væk fra mine små guldklumper på 9 måneder og 3,5 år.

Og det blev lørdag…

Som startede med at vi stod op og havde en dejlig morgen og formiddag sammen. Kl 11.30 skulle jeg afsted til foredrag med Migogmintinderbaby i Aarhus. Kl 16 skulle jeg være ved en af mine veninder, da vi sammen med resten af holdet skulle til håndboldafslutning med hele Bjerringbro fh’s seniorafdeling. Som I nok kan regne ud var tidsplanen sgu lidt presset, hvorfor jeg ikke kunne nå at komme hjem og være med til at aflevere de små hos morfar og bedste AM. Allerede dér følte jeg mig som verdens værste mor!

Nå, men inden jeg smutter ud af døren, forklarer jeg lige farmand, at han skal huske bleer, ekstra tøj osv. til de små, hvortil han kigger mærkeligt på mig som om: tror du ikke jeg ved, hvad de skal have med? Tjoo…. 😉

Foredraget går, hvilket btw, nok er det bedste foredrag jeg nogensinde har været til! Seriøst, hun er den sejeste mor, blogger og Alexandra! Så gør jer selv den tjeneste og tag til et af hendes foredrag. Det er for vildt!

Jeg mødes med de andre hos min veninde, og kl 17.30 bevæger vi vores lækre mor-kroppe op imod hallen. Vi får noget lækkert mad og har det pisse sjovt!

Men så skriver bedsteforældrene…

“Øh kan det godt passe, at Conrad kun har 1 ble med?”

Ja, den besked fik jeg, og jeg tænkte straks “for fanden daddy O…” Jeg sender selvfølgelig beskeden videre, og han får styr på det, sagde han i hvert fald.

Vi bevæger os videre til søndag

Søndag morgen vågner vi begge med nogle trælse tømmermænd, så lige dér er det sgu meget rart at børnene er væk. Over middag begynder jeg at få øjne og kører derfor op til de gamle og de små.

Børnene har selvfølgelig haft det som blommen i et æg, men morfar (min far) var ikke helt tilfreds med den taske, farmand havde pakket. Der var 1 ble med, så de havde været nødt til selv at købe en pakke, de havde ikke fået tandbørster med OG de havde ikke fået noget ordentligt tøj med. Oven i hatten fortæller de, at Conrad var ret ked af det, da han skulle putte. Nok fordi det var et andet sted og i en anden seng, han skulle putte. Men det er sgu altid hårdt for en mor at få at vide, at barnet har været ked af det 🙁

Haha, lad mig bare sige, at næste gang, der pakker JEG tasken! 😉 Og selvom jeg har savnet dem, tror jeg, at jeg har haft godt af at få en aften/nat/morgen uden børn. Nu er jeg fyldt ekstra op med kærlighed og overskud.

Jeg håber, at I andre har haft en lige så dejlig weekend!

Kh Kommunikationsmor

Skriv et svar