Kender i det?

Kender i det?

Jeg har som regel altid en idé om, hvad for noget tøj min lille tumling på 3 år skal have på – hvad enten det er i børnehave, til håndbold eller i byen. Ofte sker der så bare det, at enten far eller tumlingen selv kommer lidt i vejen for mors planer. Lyder det bekendt?

Min store pige

Tillad mig at komme med et eksempel: Om morgenen har farmand som regel tjansen med at få tumlingen ud af døren og i børnehave, hvilket jeg er lykkelig for! Er udemærket klar over, at jeg har skudt papegøjen med min kære mand (kærlighed til ham). Nå, når så farmand igen har hentet hende fra børnehave og jeg til min store skræk ser, at pigen har et par mønstrede bukser på og en mønstret trøje, der overhovedet ikke er tæt på at matche, så kan jeg altså ikke lade være med at grine – højlydt. 

Min mand er SÅ god til så mange ting, og hold nu op, hvor bliver jeg bare endnu mere glad for ham hver gang jeg ser ham sammen med vores børn, men evnen til at vælge tøj til dem mangler dog lige at blive finpudset lidt (haha, griner faktisk lidt for mig selv nu). Det er seriøst sjovt! 

En helt anden ting er, når vi skal i byen og jeg så nøje har valgt det tøj, som JEG synes hun skal have på. Så er der altså lige en dame, der bestemt ikke mener, at hun skal have det på, og i stedet finder noget andet frem. Efter et par minutters diskussion frem og tilbage i et forsøg på at overtale hende, ender det altid med, at hun selv får lov til at vælge. Man må vælge sine kampe, og er børnene glade, er mor og far glad  Men seriøst – har jeres 3-årige også en holdning til, hvilket tøj de skal have på? 

Ses! <3

Jeg er træt…

Jeg er træt…

Puha for et par uger siden var vi i gennem en forfærdelig periode med syg baby, der hverken sov dag eller nat. De sidste par dage har været som at spole tiden tilbage, for hold nu k… hvor sover han bare overhovedet ikke om natten! Min søvn er alfa og omega for mig, så når jeg bliver frarøvet mig min søvn, får jeg det sgu lidt stramt. I dag er en af de dage. Jeg føler ikke jeg har lukket et øje i nat, men selvfølgelig har jeg det (sådan ca. 1/2 time ad gangen). Jeps, bare skyd mig! Så i dag må rod være rod, og jobansøgningerne må vente en ekstra dag. 

Nu lyder jeg måske lidt som en klynkende mor, og I tænker måske at sådan er det at have børn. Ja tak, det ved jeg skam godt, men derfor har jeg stadig lov til at synes, det er hårdt!

Jeg elsker selvfølgelig mine børn uendeligt højt, og hvor giver det mig bare så meget bare at se, hvordan de elsker hinanden og deres store kærlighed til os – deres mor og far. Jeg elsker at være mor, men hvor kan det da også bare være udmattende engang imellem! 

Anyways, hvis I har læst så langt, så tusind tak fordi I læste med og rigtig god torsdag 

Så kommunikér dog?!

Så kommunikér dog?!

Kommunikation?! Er det virkelig for meget at forlange fra min bedre halvdel? 

Sagen er den, at vi har fælles kalender her i hjemmet og wupti! Så er der sørme lagt et event i kalenderen, som jeg vel og mærke ikke lige har fået noget at vide om. Ja, så tænker I nok straks, hvorfor det er et problem? Det er det, fordi jeg så sent som i går pointerede for ham, at jeg havde en håndboldkamp samme dag, hvorfor han skulle være hjemme ved børnene. Det betyder jo så, at vi har et mindre problem, for hvem fanden skal så have børnene den dag? Nuvel, det i sig selv er jo nok ikke et problem, da vi har en hulens masse familie omkring os, der kan hjælpe, men jeg vil da mene at et opkald ala: “Hej skat. Kan det lade sig gøre, at jeg tager afsted den dag, selvom du skal til kamp? Kan vi måske finde ud af noget med pasning af børnene?” eller noget i den retning vil være helt på sin plads. 

Generelt synes jeg ikke det plejer at være et problem, så han er selvfølgelig allerede tilgivet, men jeg skulle da lige sluge en kamel eller ti, da jeg fik beskeden 

Hvad tænker I? Er det bare mig, der er en strid dame eller er I enige? Kom endelig med jeres meninger og holdninger, men hold gerne en positiv tone.

Rigtig god aften til jer alle sammen.