Jobsøgning og barsel

Endelig er der tid og overskud til et lille indlæg.

Min store pige

Den sidste uges tid har været lidt hektisk, og tiden er fløjet afsted. Generelt føler jeg faktisk, at dagene flyver afsted, og jeg når som regel aldrig det jeg har planlagt.

Jobsøgning – let’s go!

Jeg er stille og roligt gået i gang med jobsøgningen. Min barsel slutter i starten af juni, men I ved… Lige pludselig går tiden altså bare, så jeg kan lige så godt komme i gang. Jeg søger stillinger, der har med marketing at gøre og gerne har et håndgribeligt produkt, som jeg kan få ud over stepperne, men jeg søger selvfølgelig, hvad der er.

Min baby er syg – igen!

I sidste uge havde vi besøg af mødregruppen, hvilket jeg ville have skrevet et indlæg om, men så blev vores lille Conrad syg med feber – igen igen – og har været det lige siden 🙁 Igår havde jeg ham til læge, som mente at der var snak om en rs-virus. Som i de fleste andre tilfælde er det bare tiden, der skal gå. Hold op, hvor jeg glæder mig til det bliver sommer, og vi forhåbentlig bliver sygdomsfri!

I fredags havde jeg en aftale med pigerne (vi er en lille pigegruppe fra folkeskolen, der stadig holder sammen). Den blev jeg så nødt til at aflyse. I morgen har jeg længe haft en aftale med en veninde, som jeg ikke ser særlig tit – aflyst!

Jeg tror min pointe med det her indlæg er, at med små børn, er vores liv fuldstændig formet efter dem. Det er deres behov, der kommer i første række. Med vores datter, der nu er 3,5 år, havde jeg det utroligt svært med det, men jeg lærte med tiden, at det var helt okay. Og efter vi har fået Conrad – som nu er 7 måneder – nyder jeg bare at være sammen med vores lille familie. Førhen var det byture og venindehygge der fyldte, men nu er det familielivet, der fylder, og jeg nyder det!

Tak fordi I læste med.

Nadine

Igår var en god dag :)

… Men også en stor dag for vores lille familie (Ja okay, nok mest for mig ;)).

Tænker det er noget som kun vi mødre forstår. Men igår for første gang blev vores lille fyr på 6 – snart 7 måneder puttet på eget værelse i sin egen seng, og hold da op hvor er det bare gået over al forventning!

Han har, siden han blev født, sovet i sin vugge inde ved os, hvilket er gået fint, og det har været så rart, fordi jeg i perioder har ammet ham en del om natten. Her på det sidste er han begyndt at vågne sådan cirka 1000 gange om natten pga. det ene eller det andet, og for sulan! Det har været hårdt! Så nu tog vi altså chancen for at se om det kunne hjælpe på bettemandens søvn, at komme lidt væk fra mor og far.

I nat har i hvert fald været bedre! KUN 2 gange er han vågnet, hvor han har fået lidt mad, og så sov han videre 😀 Fantastisk! Det var dog lidt underligt ikke at have ham ved min side i nat, men vi har alle sovet bedre, så vi prøver igen i aften 🙂

Rigtig god dag til jer alle!

//Nadine

Kender i det?

Kender i det?

Jeg har som regel altid en idé om, hvad for noget tøj min lille tumling på 3 år skal have på – hvad enten det er i børnehave, til håndbold eller i byen. Ofte sker der så bare det, at enten far eller tumlingen selv kommer lidt i vejen for mors planer. Lyder det bekendt?

Min store pige

Tillad mig at komme med et eksempel: Om morgenen har farmand som regel tjansen med at få tumlingen ud af døren og i børnehave, hvilket jeg er lykkelig for! Er udemærket klar over, at jeg har skudt papegøjen med min kære mand (kærlighed til ham). Nå, når så farmand igen har hentet hende fra børnehave og jeg til min store skræk ser, at pigen har et par mønstrede bukser på og en mønstret trøje, der overhovedet ikke er tæt på at matche, så kan jeg altså ikke lade være med at grine – højlydt. 

Min mand er SÅ god til så mange ting, og hold nu op, hvor bliver jeg bare endnu mere glad for ham hver gang jeg ser ham sammen med vores børn, men evnen til at vælge tøj til dem mangler dog lige at blive finpudset lidt (haha, griner faktisk lidt for mig selv nu). Det er seriøst sjovt! 

En helt anden ting er, når vi skal i byen og jeg så nøje har valgt det tøj, som JEG synes hun skal have på. Så er der altså lige en dame, der bestemt ikke mener, at hun skal have det på, og i stedet finder noget andet frem. Efter et par minutters diskussion frem og tilbage i et forsøg på at overtale hende, ender det altid med, at hun selv får lov til at vælge. Man må vælge sine kampe, og er børnene glade, er mor og far glad  Men seriøst – har jeres 3-årige også en holdning til, hvilket tøj de skal have på? 

Ses! <3

Jeg er træt…

Jeg er træt…

Puha for et par uger siden var vi i gennem en forfærdelig periode med syg baby, der hverken sov dag eller nat. De sidste par dage har været som at spole tiden tilbage, for hold nu k… hvor sover han bare overhovedet ikke om natten! Min søvn er alfa og omega for mig, så når jeg bliver frarøvet mig min søvn, får jeg det sgu lidt stramt. I dag er en af de dage. Jeg føler ikke jeg har lukket et øje i nat, men selvfølgelig har jeg det (sådan ca. 1/2 time ad gangen). Jeps, bare skyd mig! Så i dag må rod være rod, og jobansøgningerne må vente en ekstra dag. 

Nu lyder jeg måske lidt som en klynkende mor, og I tænker måske at sådan er det at have børn. Ja tak, det ved jeg skam godt, men derfor har jeg stadig lov til at synes, det er hårdt!

Jeg elsker selvfølgelig mine børn uendeligt højt, og hvor giver det mig bare så meget bare at se, hvordan de elsker hinanden og deres store kærlighed til os – deres mor og far. Jeg elsker at være mor, men hvor kan det da også bare være udmattende engang imellem! 

Anyways, hvis I har læst så langt, så tusind tak fordi I læste med og rigtig god torsdag 

Så kommunikér dog?!

Så kommunikér dog?!

Kommunikation?! Er det virkelig for meget at forlange fra min bedre halvdel? 

Sagen er den, at vi har fælles kalender her i hjemmet og wupti! Så er der sørme lagt et event i kalenderen, som jeg vel og mærke ikke lige har fået noget at vide om. Ja, så tænker I nok straks, hvorfor det er et problem? Det er det, fordi jeg så sent som i går pointerede for ham, at jeg havde en håndboldkamp samme dag, hvorfor han skulle være hjemme ved børnene. Det betyder jo så, at vi har et mindre problem, for hvem fanden skal så have børnene den dag? Nuvel, det i sig selv er jo nok ikke et problem, da vi har en hulens masse familie omkring os, der kan hjælpe, men jeg vil da mene at et opkald ala: “Hej skat. Kan det lade sig gøre, at jeg tager afsted den dag, selvom du skal til kamp? Kan vi måske finde ud af noget med pasning af børnene?” eller noget i den retning vil være helt på sin plads. 

Generelt synes jeg ikke det plejer at være et problem, så han er selvfølgelig allerede tilgivet, men jeg skulle da lige sluge en kamel eller ti, da jeg fik beskeden 

Hvad tænker I? Er det bare mig, der er en strid dame eller er I enige? Kom endelig med jeres meninger og holdninger, men hold gerne en positiv tone.

Rigtig god aften til jer alle sammen.